Vi har tidligere berettet om, at den nye Model Y kunne opleves i Aarhus showroom. Nu har flere Tesla-entusiaster online berettet, at den opgraderede Model Y nu er ankommet til showroomene i både Aalborg og Køge. Dermed er det nu muligt at opleve den nye version af verdens mest solgte bil i endnu flere danske byer.
Den opgraderede Model Y byder på en række forbedringer, herunder øget komfort, forbedret teknologi, og i den såkaldte Launch edition får man også et accelerationsboost, der gør bilen endnu sjovere at køre. Hvis du vil se den nye Model Y med egne øjne, kan du nu besøge Tesla i Aalborg eller Køge og opleve de spændende opdateringer på tæt hold.
Det er endnu uvist, hvornår der bliver mulighed for at prøvekøre bilen, men du kan allerede nu tage et kig og danne dig et indtryk af den opdaterede Model Y.